Man skulle nesten tro det. Pinsen er vanskelig å kommunisere, sies det (Vårt land 3/6-14). Jul og påske er mye greiere, liksom – fødsel og død. Det vet vi litt om. Så får det heller være at det er snakk om jomfrufødsel og oppstandelse. Men pinse? Bedre å «markedsføre» den som kirkens fødselsdag… Stuslige greier, spør du meg. Guds hellige Ånd – livgiveren, trøsteren, helbrederen, Guds ords tolk, veiviseren, talsmannen, gleden! Bare for å nevne noe av alt det Ånden bevirker – Så: Nei til «bursdag»! Ja til (åndelig) fornyelse!!
I disse dagene foran pinse, anbefaler jeg pinsesekvensen: Veni Sancte Spiritus – her gjengitt i Ragnhild Foss’ oversettelse:
Heilag Ande, ljosens tolk, send frå himlen til ditt folk strålar av din kjærleiks eld.
Til oss ringe kom, vår Far, fyll med vin dei tome kar, kom til kvar ei hungrig sjel!
Du er Trøystar aller best, milde, reine sjelegjest, du er sælast kvilestad.
Ro hjå deg den trøytte finn, tåror turkar du på kinn, du gjer den som syrgjer glad.
Sæle ljos, lat eld og glod strøyma frå di stråleflod djupast ned i hjartekrå!
Utan deg er allting tomt, livet fatigsleg og skumt, inkje reint her er å sjå.
Reis den bråtne grein med kraft, fyll med ljuvleg himmelsaft folna lauv på treet ditt!
Tak dei særde upp til deg, deim som ligg ved ålmann-veg og i liding snåva tidt.
Deim som trur, gjev større tru! Send deim dine gåvor sju, at som sol dei skina kann!
Hjelp at alle, alle må fagre fram for Herren gå, lova Gud i livsens land!